Klar, parat, start.

Så her er vi: to voksne og to børn. En dansker, en englænder, og to små blandingsbatterier. Vi bor i en idyllisk by i Nordengland og har egentlig hele vores liv her: arbejde, børnehave, venner, et lillebitte rækkehus på jordens hyggeligste vej. Så hvorfor har vi pludselig fået den ide at bryde op fra alt dette og sætte kurs mod en usikker ny tilværelse i et land, som vi ellers kun besøger i ferierne?

Det korte svar er, at vi savner den danske del af familien, de gamle venner og de bedre vilkår for børnefamilier. Det lange svar, derimod, er nok det, som kommer til at udgøre denne blog. Her vil jeg udforske, hvorfor vi vender “hjem”, og hvordan det kommer til at gå – om ikke andet så bare for at have et sted at parkere alle de tanker, som dukkede op, så snart vi havde taget beslutningen. Tanker om at høre til og ikke høre til, om at være hjemme og at være fremmed, om at kunne finde sig en plads, og om alle de små og store – og nogle gange kæmpestore – forskelle på livet i Danmark og (Nord)england.

Så nu er vi i gang. Planlægningen er endnu i sin første fase. Vi rykker om nogle måneder engang, men hvem ved hvornår. Og jeg ligger allerede søvnløs om natten ved tanken om alt det, der skal ske.

Følg med, når jeg prøver at Vende Hjem. Jeg har en fornemmelse af, at det ikke bliver helt så nemt, som jeg troede.