Det går fremad. Tror jeg.

Ihvertfald tilbød universitetet, min mand skal arbejde for, os i går noget at bo i. Et stort, fantastisk hus – meget større end vi havde drømt om, og med plads til både hjemmekontor OG at begge børn kunne få deres eget værelse.

I den helt, helt forkerte ende af byen.

HELT forkerte.

Vi har ingen bil, og selvom jeg har kørekort (og nok skal til at køre igen, når vi kommer til DK), så ville det stadig være bøvlet. 12 km til arbejde hver vej: ok sommer/forår/efterår, men måske ikke midt i den grumme, skandinaviske vinter. Og med bus er det noget rod, kan vi se.

Pis også.

Hvordan i alverden finder vi noget, som ikke ruinerer os, er stort nok til, at vi ikke går hinanden for meget på nerverne, ligger i nærheden af gode børneinstitutioner, og hvor jeg ikke får spat af at sidde hjemme og freelance (aka være arbejdsløs akademiker med to bøger, der skal skrives. To en halv, faktisk), mens de andre er ude at more sig?

Vi har ikke sagt endegyldigt nej endnu, for vi drømmer stadig om det. Men det bliver for bøvlet. Det gør det bare.

Hjælp.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s