Den lille forskel: børneinstitutioner

Mødtes med min veninde L i onsdags, som jeg gør hver onsdag til frokost, med to babyer og en næsten fire-årig pige. Så nemt at få ørenlyd nok til at snakke…

Vi kom til at tale om børneinstitutioner, og hun spurgte, hvordan det fungerer i DK, og om vi mon så også skulle have begge børn i børneinstitution, når det var så almindeligt?

Hun har den mindste i vuggestue. Een dag om ugen, altså, for det var det eneste, vuggestuen kunne tilbyde. Det er mandag, hvor mange børn bliver holdt hjemme. Der er nemlig ikke mange institutioner i vores by, så her er, hvad man gør:

Man skriver sig op til institutionsplads, når man er gravid. Ja, du læste rigtigt: omkring 20 uger henne skal man gerne stå på venteliste allerede. De fleste ventelister koster noget overhovedet at figurere på – den ene af dem, vi stod på, kostede f.eks. 1500 DKR bare at komme på. Og er man så sikret plads? Overhovedet ikke. Den venteliste har endnu ikke kunnet tilbyde os noget. Og det er ikke den nye baby, vi taler om her; det er den tre-årige.  Needless to say er han nu i en helt anden børnehave.

Så der er mange børn her og meget få institutioner. Desuden koster børnepasning kassen. Kassen som i, at vi betaler mere for børnepasning hver måned, end vi betaler for at bo i vores hus. Hvor meget præcis? Over 6000,- DKR for en fuldtidsplads.

Derfor er der mange familier, der ikke har råd til at få deres børn passet i institution, eller som kun har råd til nogle dage om ugen. Så mange, faktisk, at ud af alle mine venner kender jeg kun een – EEN! – anden kvinde, der arbejder fuldtids og har et barn. Alle andre arbejder to-tre-fire dage om ugen. Nogle har mænd, der arbejder fuldtids, andre har mænd, der også har nogle halve dage. Og så får man det til at fungere vha. bedsteforældre og hvad ved jeg.

Tilbage til L. Hendes uge kender jeg nemlig ret godt:

MANDAG Baby i vuggestue, 4-årige i playgroup, L arbejder.

TIRSDAG Begge børn passes hos mormor, L arbejder.

ONSDAG 4-årige i playgroup. Baby og L til mor-barn-yoga morgen, hente 4-årige, mødes med mig, hænge ud sammen, til børnene ikke kan sidde stille længere.

TORSDAG Begge børn med i baby/toddler group formiddag, underholde dem selv om eftermiddagen.

FREDAG Begge børn passes hos morfar, L arbejder.

Lyder det skønt? Jeg tror, det er det, for L har lavet en plan, der hænger sammen, de har råd til de aktiviteter, de laver (når man mødes i babygrupper, koster det fra 15 DKR til 80 DKR per gang), hun får set andre voksne, så hun ikke bliver bims, og hun får lavet noget af sit oversætterarbejde, så de ikke går fallit. Men det er edderrøvme hårdt arbejde, og hun er helt alene om det, for hendes mand tager afsted klokken 7 om morgenen og kommer hjem klokken 19 igen. De er hverken rige eller fattige, hverken det ene eller det andet – de er bare en helt almindelig engelsk familie.

Jeg bliver så imponeret af dem, altså. Og L synes ikke, hun gør noget særligt. Men jeg ved, at hun – på sin stilfærdige, udramatiske måde – er meget knyttet til det lille badge, der sidder på hendes pusletaske, og som hun fik til sidste mors dag. “Supermom”, står der.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s