Og så er afskederne begyndt…

(siger man afskederne?)

Så er der lige under to uger tilbage, og det hele begynder at være “sidste gang”, for det bliver travle to uger. Sidste gang jeg krydser den smukke gade The Mount og den gamle jernbanebro på vej over til vores venner B&J. Sidste gang jeg er i den gode genbrugsbutik, sidste gang jeg ser katedralen fra denne vinkel, sidste besøg i Scarborough med badetøj, æselridning og fish n chips.

På lørdag har vi afskedsfest for vennerne her i huset, og det bliver på bedste engelske maner: ikke noget som helst økologisk eller hjemmelavet, men det hele indkøbt i Aldi eller Sainsburys på dagen, og så pyntet med en overdådig mængde blå glasur og sprinkles. Så er både børn og voksne glade. Jeg håber lidt på, at jeg får så travlt på dagen, at jeg glemmer at komme til at tude… Og så skal vi have taget en masse billeder af alle vennerne. Hele vejen er inviteret, og mine “med-mødre” og nogle kollegaer, der også blev venner med tiden.

Det hele er meget mærkeligt lige nu. Solen skinner, her er så smukt, og jeg er et eller andet sted indeni, som hverken er her eller der. I morgen får vi at vide, hvornår vi kan forvente, at flyttelæsset ankommer til DK. Og de første engelske venner har allerede meldt deres ankomst i det danske hus – i august. Det gør mig glad.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s