Den gamle waliser

“Drinking and driving at the same time? You’re a bad lass!” sagde han.

“Han” er den gamle waliser, som jeg tit møder på mine gåture med baby. Jeg grinede og løftede min kop til hilsen, mens jeg skubbede klapvognen videre med den anden hånd. Og tog et par skridt, snublede, og sendte hele koppens indhold ud over mig selv, baby, og klapvogn.

Jeg ved ikke, hvad han hedder, men første gang, jeg mødte ham, var i Aldi, hvor vi faldt i snak sammen i køen. Han er noget tunghør, men snakkesalig og munter, og fortalte mig hurtigt om sine mange børnebørn og sit liv som minearbejder i Wales. Da minerne lukkede, flyttede han og konen hertil. Hun arbejdede som socialrådgiver, og hvis man går over i den fine gamle park på den anden side af floden, har bænken under piletræet lige ved søen en mindeplade med hendes navn på. Der er altid blomster ved bænken; det er ham, der går derned med dem.

Og ellers går han altså sine ærinder rundt i byen med hvidt hår og høreapparat, altid smilende og hurtig på aftrækkeren. Jeg er ret sikker på, at han ikke husker mig fra gang til gang, men det gør ikke noget. Alligevel gør det mig trist ikke at skulle se ham på mine klapvognsture længere, ikke længere for titusinde gang forklare ham, at jeg er fra Danmark. (Han spørger altid.)

Jeg håber, han passer på sig selv. Jeg håber, der er nogen, der passer på ham. Og jeg håber, der er nogen, der tjekker hans høreapparat nu og da…

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s