Venteposition

Såeh… vi er i huset, men venter stadig. Fik endelig i dag svar på, hvornår flyttelæsset kommer. Ladies & gentlemen: om en måned!

Så der er vist ikke andet for end at komme i en mødrehjælp et sted og få købt lidt mere legetøj til drengene – og måske en billig, brugt sofa til os voksne, så vi ikke får spat af, at “sofaen” bare er en skumgummimadras på gulvet med en (1) hynde til deling. Og måske, bare måske, er vi også nødt til at investere i bare lidt mere tøj til os allesammen. Det er ok for børnene, men vi voksne kører på pumperne med det.

Vi var nok *lidt* optimistiske mht, hvor hurtigt det ville gå at få møbler… (og cykler, og legetøj, og gummistøvler, og tøj, og alt det andet, som vi nu opdager, vi egentlig bruger ret meget). “But nevermind”…, som den ældste siger 20 gange om dagen. Vi klarer os. Vi har købt en brugt cykel til de voksne idag og fundet et gammelt Barbieløbehjul til den 3-årige i skuret – hvilket er godt, for klapvognen er gået til de evige jagtmarker, og vi har ingen bil, så vi vandrer rundt i heden med bananer og figenstænger i tasken for at holde energiniveauet oppe. Nogle dage er det ok og sjovt, andre dage er det skideirriterende.

Og så venter vi egentlig bare på, at vores indrejseregistrering går igennem, så vi kan få den ældste skrevet op til børnehave. Det må meget, meget gerne ske snart…

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s