Spis dansk

Han vil så gerne være god til det der danske, den kære husbond. Ikke bare til sproget, som han knokler løs med to gange om ugen, men også til at spise dansk. Og det går også okay godt, når han kører derudaf med kærnemælk og A38 og koldskål.

Men så kigger jeg alligevel på ham en dag hen over det almindelige kaos ved bordet og opdager, at han sidder og spiser hvidløgsost med asier på, eller hælder kærnemælk på havregrøden…

Og så fnises der, mens den stakkels englænder forgæves prøver at forsvare sig.

Er såguda heller ikke nemt.

“It’s EASY!”, siger jeg. “Asier only go on leverpostej!” For det er sådan, vi taler hjemme hos os nu…

Femiskolen

Nogle gange virker den feministiske indoktrinering ikke:

4-årig dreng: “Mor, jeg vil have hårelastik i idag. Mit hår er så laaangt!”

Jeg: “Ok, her!” (sætter hårelastikken i).

4-årig betragter skeptisk sit spejlbillede.

“Hvad hedder det der?”

“Springvand”, siger jeg. “Det er flot!”

4-årig: “Det vil jeg ikke haaa’! Det’ for piger! Tag det uuud!”

Dybt suk.

Og andre gange virker det:

Jeg: “…og så kan der komme en brandmand.”

4-årig (råber indigneret): “ELLER branddame! Eller branddame, mor!”

Jeg (stolt og føler, at noget er lykkedes): “…eller branddame…”

Jeg er mor til to drenge. Der bliver kæmpet hårdt, men de SKAL eddermanme lære det.

Remoulade

Kan ikke lade være med at more mig over, hvad de englændere, der besøger os herovre, elsker…

Svigerforældrene, som var her sidste weekend, ignorerede de fleste af de lokale specialiteter, vi havde opstøvet, og kastede i stedet deres kærlighed på… remoulade. Efter at have gjort sig muntre over det klassiske design (en gul plasticdåse, som de syntes lignede toiletrens), blev de ganske tavse, da de endelig fik en mundfuld fiskefrikadelle med remoulade i munden, og så spiste de bare mere, og mere, og mere. “Yum!” lød det. “It’s like sauce tartare! ONLY BETTER!”

Og vores veninde-kollega, som er kunsthistoriker og middelalderforsker, tabte fuldstændig sit hjerte til Albani-pilsner – dels på grund af smagen, og dels fordi St Alban er en stor figur i det engelske, og hun slet ikke kunne forstå, at nogen ville opkalde en pilsner efter ham.

Og i dag skal jeg ud for at opstøve flyverdragt og elefanthue til andre engelske venner med børn, fordi den slags er umuligt at få i England.

De kære englændere. De ved ikke, hvad der er godt…

Eller gør de?

Tilbudsaviser

Oh, vi kæmper en kamp mod de der tilbudsaviser…

Det er slet ikke noget, vi er vant til fra UK, hvor vi højst fik en lille brochure eller to gennem brevsprækken en gang imellem. Men her i DK ankom vi til et BJERG af tilbudsaviser og lokalaviser (vi bor i en lille by. Seriøst. Hvor mange lokalaviser kan man have?) Indtil vi fandt ud af, at man skal have et lille klistermærke på sin postkasse, som skal sidde “højst 10 cm fra brevindkastet eller på din brevkasse” og “være synligt for omdelerne af adresseløse forsendelser”. Nemt nok. Bortset fra, at der allerede sad et klistermærke på postkassen, som ikke afskrækkede omdelerne. Så bestilte vi et nyt og klistrede det på. Det virker stadig ikke…

Anyway. Så begyndte vi at læse de spændende reklamer og var helt i svime over, hvad man kan få af økologiske varer og uldundertøj i DK. Indtil vi fik spat af det og opdagede, at vi jo alligevel aldrig bruger tilbuddene, når vi handler ind. Fordi 1) det er nemmere bare at køre ned i butikken og se, hvad de har, og 2) vi har små børn, og sover ikke om natten, og hjernekapaciteten er stærkt indskrænket. Der er *ikke* mental plads til mere.

Så nu bliver tilbudsaviserne smidt direkte til genbrug.

Og i går vovede den engelske husbond sig så ind for at købe en tørretumbler. Helt alene og på sit fine, gebrokne dansk.

“Det skal være den der Bosch”, sagde han.

“Den der?” spurgte sælgeren mistroisk. “Er den i vores tilbudsavis?”

“Nej”, sagde min mand. “Men det er den, vi gerne vil have”. (Note: vi havde lavet vores research på nettet…)

“Den vil I da ikke have!” indvendte sælgeren. “I skal da have den fra TILBUDSAVISEN! Den er jo på TILBUD! Jeg har solgt FEM AF DEM IDAG!”

Og så endte det med den, for englænderen var alligevel for høflig til at sige nej. Og energimærket var det samme, og den så også okay ud. Og så var den jo på tilbud…

Seriøst. De tilbudsaviser. GET A LIFE!