En fire-årigs interesser: døden og Gud

fotografi-den-07-02-17-kl-13-46

Så længe, jeg kan huske, har mit ældste barn – udover alt det mere indlysende som dinoer, rummet og zombier – interesseret sig glødende for to ting: alt, der har med Gud at gøre og alt, der har med døden at gøre.

Han elsker at tale om begge ting og kan få utallige timer til at gå med at få læst bibelhistorier højt (især den uhyggelige med korsfæstelsen) og diskutere svære teologiske problemstillinger såsom i hvor høj grad Jesus var Gud, og i hvor høj grad, han var menneske, og hvordan han kunne være begge ting på een gang. Den slags. Komplicerede sager, der helst skal diskuteres før morgenkaffen, og der kan altså selv jeg, som arbejder med religion, godt nå et vist mæthedspunkt. For der er vel grænser for, hvor meget religion, man kan presse ind i løbet af en dag, også selvom man synes, det er ok spændende.

Og så altså det med døden… Som han synes er uendeligt interessant og også meget skræmmende og forfærdeligt. Først prøvede jeg at affærdige ham lidt, men han insisterede. Og insisterede. Og insisterede. Og nu snakker vi om det, ofte, fordi jeg prøver at vise ham, at det er noget, man gerne må tale om.

Men her til aften, lige før han lukkede sine øjne, kom det mest frygtede spørgsmål:

“Mor”, sagde han. “Dør børn også?”

Og så står hjertet stille i brystet, og man har bare lyst til at tage ham i armene og holde ham så fast, så fast. Den kære, den allerkæreste.

Og for en gangs skyld svarede jeg ham ikke, men ledte spørgsmålet hen på noget andet. Nemlig på, at jeg selv regner med at blive hundrede år. Og så fnisede vi begge to lettet ved tanken om en lagkage med hundrede lys på.

Advertisements

1 thought on “En fire-årigs interesser: døden og Gud”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s