Tro på TV

Nonnen og Narkomanerne kan ses på DR indtil slutningen af juni, og det burde I unde jer selv. Det lyder jo som en kliche at skrive, at en film er “god og livsbekræftende”, men anderledes kan det vist ikke siges. Og så er hun som de fleste nonner/eksnonner, jeg har mødt i virkeligheden: stilfærdigt optimistisk og med en særlig lethed over sig.

Andre af mine trosfavoritter er BBCs tvillingeserier “The Convent” og “The Monastery,” som vel er en slags religiøs reality, men af den gode slags: fire hhv. kvinder og mænd flytter til et kloster og bor der i et stykke tid, mens de prøver at finde ro med sig selv. Og det er faktisk spændende tv! Programmerne er ret nemme at finde på youtube. Jeg mødte selv Christopher Jamison, som er mændenes spirituelle leder i The Monastery (og en slags kendisabbed), da jeg læste i England, og han er skidesød.

Og så den meget, meget smukke film Into Great Silence, som også kan ses på youtube. Den skal I virkelig unde jer selv. Den handler om livet i et karteuserkloster, hvor man lever i stilhed og afsondret fra de andre brødre. Da jeg så den i Gloria i Kbh i hine dage, blev oplevelsen gjort endnu smukkere af, at vi kun var en håndfuld mennesker derinde, deriblandt en noget svagtseende kvinde med en yngre ledsager – og hver gang, der optrådte et tekstcitat i filmen, læste ledsageren det lige så stille (men dog hørligt) op for den ældre kvinde. Resultatet: en form for lectio divina  midt i en biograf lige ved Rådhuspladsen, hvor teksterne kom med lange sekvenser af stilhed imellem. Det var en helt særlig oplevelse.

Advertisements

Altså, BBC?…

Herhjemme dør vi lige af grin over, at alle går rundt og siger, at den der nye Historien om Danmark er på højde med noget, BBC kunne have lavet!

Altså, BBC?…

Det, BBC primært viser for tiden, er ikke egne, lækre serier (for dem har de vist ikke råd til at lave længere), men derimod skandinaviske serier som Broen og Arvingerne, etc. For det er det, briterne vil have lige nu.

BBCs eget, det gider man da ikke se!

Det var bare det. Nu vil vi prøvese første afsnit og se, om The History Professor får for meget spat af. Og fejre, at han netop har bestået niveau 4 i dansk! Og at der endelig er et arbejde, jeg måske kan søge. Måske. Fortsættelse følger…