Nu skal det hele altså ikke handle om religion, jo, men…:
https://www.kristendom.dk/kommentaren/lad-2017-blive-konvertitternes-aar
Og trolde, stop så med de der kommentarer a la “er du monstro selv muslim, siden du nu kan lide dem så godt”! Den slags får I ikke udgivet her på bloggen. Dels fordi det er noget af det dummeste, jeg har hørt (altså, hvis jeg var muslim, ville jeg da bare sige det, ikk’?). Og dels fordi her taler vi pænt til hinanden.
Så skulle det være på plads!
Et af de spørgsmål, jeg oftest får, er, om min engelske mand trives i DK. Og det korte svar er: ja! For når hele familien trives, trives man også selv. Og så har han et job, han holder meget af, hvilket jo også hjælper…
Og, tada, han kæmper indædt med at lære dansk og er allerede, hvis jeg selv skal sige det, ret god til det. Vi taler 50% dansk sammen nu – på en god dag 90%. Efter mindre end et halvt års undervisning. Er det ikke flot?
Til gengæld er der ting ved kulturen, han stadig undrer sig over. Og den anden dag kom han hjem efter at have kørt barn i børnehave, slængte sin jakke fra sig og sukkede:
ALL they talk about on Radio 24-7 is Muslim women. ALL they talk about. And preferably their sex life.
Og det må man jo egentlig give ham ret i.
Nogle gange er det flovt at se sit land gennem en udlændings øjne. Altså, helt ærligt…
Vi er på mange måder *ret* vilde med vores danske liv (hello fantastiske børneinstitutioner – da vi fik skiftet, ihvertfald – og kortere arbejdstider og mindre luftforurering og rummelige huse med haver og økologisk mad i supermarkederne, osv.), meeen der er da også ting, vi savner som pisket. I ikke-prioriteret rækkefølge:
Først var jeg hjemme med det ene barn en hel uge. Så blev det lørdag, og jeg havde planlagt at skulle helt alene på biblioteket og skrive i to timer. I stedet vågnede næste barn klokken halv seks om morgenen og var også syg. Ligesom faren, forresten. Nu går jeg rundt og er verdens mest utålmodige sygeplejerske. Med ondt i halsen og et usigeligt, nærmest ubeskriveligt behov for alenetid.
Nogle gange synes jeg, jeg er verdens bedste mor. Og andre gange tænker jeg, at jeg virkelig ikke er skabt til det her. Så sandheden, den ligger nok et sted midt i mellem?
I mødet med Emma var jeg kurder, men i København var jeg jyde, i kirken var jeg muslim, i moskeen var jeg forkert, i New York var jeg danish og nogle gange european og andre gange german, dutch eller swedish, for derovre ligger Danmark i Tyskland, Holland eller Sverige.
Og kurdish er »some kind of arab?«. Og »are you columbian?«, »are you mexican?«, »are you a socialist?«, og jeg tænker, at »jeg er det hele«, men jeg er mest bare Afshin. Et menneske.
https://www.information.dk/debat/2017/01/naar-kommer-tvivl-hoerer-taenker-paa-ven-rune-paa-grundtvig
Mindre klimabelastning. Værsgo’!
http://www.concito.dk/klimavenligtrivsel
Og til dig, der synes, det er so last year, så vil Trump ihvertfald ikke gør det for dig. Så gør det lige selv, ikk’?
Som bonusinfo, ved I så, hvad jeg gør? Jeg køber alt tøj i genbrug. Alt! Undtagen underbukser og strømper. Og jeg ser faktisk relativt smart ud, hvis jeg selv skal sige det.
Kender I Esther? Nå, ikke? Hun er en af mine gamle bekendte fra Oxford, som oveni at være professionel sanger også er blevet mor nu, og det skriver hun en blog som – og jeg må konstatere, at selvom vores liv engang lignede hinanden ret meget, så gør de det ikke længere… Og så alligevel. Hun skriver skidegodt, og jeg skiftevis græder og griner med hende.
Mine damer og herrer: Esther Writes.
Selv tak!
Hvilket betyder, at mælken ser sådan her ud, når de tager afsted.
Det er meget, meget svært at forstå, det der mælkekartonsystem…
Vejen Hjem 