Qujanarsuaq, Digitale Danmark!

En milepæl er nået: den engelske husbond har modtaget sit Nem ID-kort med posten og kan nu begynde at eksistere i Det Digitale Danmark. Med et begejstret udtryk i ansigtet trådte han ind i stuen og flåede brevet med den dyrebare last op. Og blegnede, da han så følgebrevet, som hverken var skrevet på dansk eller engelsk, men på…

Grønlandsk.

I kid you not.

Det Digitale Danmark henvender sig til min engelske mand på grønlandsk.

Det er ikke ofte, jeg siger det, men: hold nu kæft, nogle idioter.

Med venlig hilsen, eller, som de (åbenbart) siger i Nets DanID:

Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta!

Advertisements

Så blev det dagen hvor…

…flyttelæsset IKKE ankom.

Den tre-årige var grædefærdig, da vi fortalte ham det. Det var forældrene også næsten. Og det blev noget med flødeskum til aftensmad, så vi kunne få dagen på ret køl igen.

Og så sætter vi vores lid til imorgen.

Som straf vil jeg lave tynd te til flyttemændene, når de – efter engelsk skik – skal tilbydes den obligatoriske kop te. Og der bliver ingen småkage til heller, med mindre de er ekstra søde.

Velkommen, EU-borger! Eller…?

Til jer søde mennesker, som her og der har spurgt til min mands opholdstilladelse, så kan jeg nu berette at han nu endelig har fået lov til at bo her. Han, som er EU-borger, gift med en dansker (i en dansk kirke), har arbejde i Danmark og allerede har CPR-nummer… See where I’m going?

Kære DK: hvis I virkelig gerne vil tiltrække alle de superduper gode, internationale forskere, som I siger, I vil, så er dette ikke (read my lippies: ikke) måden at gøre det på. For jeg vil jo ikke prale, men jeg er altså gift med en rigtig god universitetsmand. En af dem, der ville kunne få fellowships alle mulige steder i verden. Vi har så bare, på grund af vores tilknytning til Danmark og vores to små drenge, valgt ikke at flintre verden rundt. Vi vil faktisk helst bare være her, i DK, hvor vi mener, livet vil kunne flaske sig for os allesammen (og ikke bare for een af os). Så vi kunne være i UK – med husbond i smart job, og jeg som (sur) hjemmegående husmor. Eller vi kunne være i USA eller Canada – med husbond i smart job, og jeg som (sur) hjemmegående husmor. Eller, tadah!, vi kunne være i DK, have børnene i børneinstitutioner, som er til at betale, og med håb om, at begge vi voksne så kan få noget fra hånden.

Men graden af bureaukrati, når man ankommer, er altså nok til at tage modet fra de fleste… En billion forskellige papirer, der ikke må være ældre end en måned, fotos af ansøger, fotos af børn, lejekontrakter og arbejdskontrakter og hist op og her ned. Og alt det skal man rejse ind til en større by med for at præsentere det personligt på udlændingekontoret, som har åbent… to gange om ugen. I to timer. Bortset altså fra når de har ferie, forstås.

Til sidst var vi ved at miste forstanden. Og vi taler altså ikke om velfærdsturist fra Langbortistan, som har udset sig DK for at komme at stjæle dagpenge fra alle andre. (Den diskussion venter vi lige med.) Vi taler om en helt almindelig mand fra et naboland, der alligevel skal mistænkeliggøres og ulejliges på alverdens mærkelige måder. Og ja, vi har det nemt og er heldige på alle leder og kanter. Men det irriterer mig bare, at man mener, at man har et godt system for at tiltrække udenlandske forskere. For tro mig, det har man ikke.

Nå.

Men nu må han gerne være her. Tak for det.

Wow det går stærkt!

Har været en måned i DK nu og føler os stadig i limbo… Møbler ankommer torsdag, den tre-årige var første dag i sin danske børnehave i dag, og jeg føler ikke, jeg har trukket vejret dybt, siden vi forlod engelsk jord. (Og by the way så er jeg løbet ind i en gang mega hjemve efter England: vennerne, floden, parken, vores lille hus, yogaholdet, cykelcafeen, ordentlig stærk te – og bare sådan mit lille liv der.) Konstaterer derfor bare, at:

  • danskerne kører vildt langsomt i byerne
  • …og vildt aggressivt på motorvejene! Wowzer. Den engelske husbond og jeg gispede om kap hele vejen til Nordjylland. Og er vi de eneste i landet, der egentlig overholder fartgrænserne?
  • jeg har ikke så mange venner i DK, som jeg troede… Ved ikke, hvorfor det overrasker mig efter mange år i udlandet, men det føles alligevel lidt mærkeligt. Hvordan finder man nye venner?
  • ymer er egentlig lidt klamt. Lidt lækkert, men også lidt klamt.
  • danske børneinstitutioner er for vilde. På den gode måde, altså.
  • i DK går man ind i andre mennesker uden at undskylde. Er det ikke lidt mærkeligt?
  • Astrid Lindgren holder stadig. I en sådan grad, at jeg kom til at låne Alle vi børn i Bulderby på biblioteket idag. Til mig selv…
  • slik smager ikke rigtig godt. Og skal jeg være helt ærlig, så er jeg heller ikke rigtig overbevist mht. leverpostej længere.
  • man kan både føle sig helt hjemme og helt forkert det samme sted.

Fortsættelse følger! Send os en tanke.